EU har skrevet ind i traktaten, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Virkeligheden ser ofte anderledes ud.
Nærhedsprincippet er et af de smukkeste løfter i EU’s traktater: Unionen skal kun handle, når målene ikke bedre kan nås af medlemslandene selv. I teorien er det en garanti for, at beslutninger træffes tæt på dem, de berører.
Mere formalitet end værn
I praksis bliver princippet sjældent brugt som en reel bremse. Nationale parlamenter har mulighed for at gøre indsigelse mod nye forslag, men ordningen kræver mange landes tilslutning inden for en kort frist, og selv da kan Kommissionen fastholde sit forslag.
Danske vælgere kan skifte regering, men det ændrer ikke de regler, der allerede er vedtaget i EU.
Demokratiets laboratorier lukker
Det har konsekvenser. Når stadig flere områder reguleres fælles, mister de nationale demokratier deres rolle som laboratorier for gode løsninger. Og når ansvaret flyttes væk fra Folketinget, bliver det sværere for vælgerne at påvirke retningen.
Sådan kan løftet holdes
Heimdal ønsker, at nærhedsprincippet tages alvorligt. Det kræver tre ting:
Heimdal foreslår
- Stærkere værktøjer til de nationale parlamenter.
- En tydelig begrundelse fra EU, når nye områder skal reguleres fælles.
- En løbende vurdering af, om eksisterende regler stadig hører hjemme på europæisk niveau.
Vær med til at skabe en mere åben EU-debat
Som medlem af Heimdal støtter du analyser, debat og et tiltrængt modspil i den danske EU-debat.